lørdag den 24. oktober 2015

Vandreturtur af Skjoldungestien #3

Torsdag i efterårsferien 2015 gik jeg det tredje stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter, der forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø. Dette landskab er også kendt som "Godslandskabet ved Roskilde" men indeholder også en hel del fra Vikingetid, Jernalder og Bronzealder.

Jeg tog linje 230R fra Roskilde St. og linje 233 retur fra herthadalen.


Det første stykke går forbi Kornerup sø. Så kommer man ned til Gl. Lejre forbi kæmpehøje og en af Danmarks største stensætninger. Der er Gl. Lejre museum som er udmærket, og på den anden side af hovedvejen kommer man forbi Lejrehallerne hvoraf den største var 60m lang og over 10m bred - måske var det her kong Skjold holdt hof. Sidste del af turen gik gennem Ledreborgskovene til Herthadalen hvor man finder "Sagnlandet Lejre" der tidligere hed "Arkæologisk Forsøgscenter Lejre".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar