lørdag den 14. november 2015

Lille Ravnkilde

Lille Ravnkilde er en strømkilde nær landsbyen Ravnkilde syd for Rold Skov. Man siger også at den er Lindenborg Å's udspring. Den er kun for nylig blevet tilgængelig som følge af et naturgenopretningsprojekt. Man kan f.eks. parkere ved Ravmkilde Kirke, gå ned af bakken og ind af markvejen til koordinaterne 56°45.403N, 9°45.716'Ø.



lørdag den 24. oktober 2015

Vandreturtur af Skjoldungestien #4

Lørdag 22/10-2015 gik jeg det fjerde stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter, der forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø.

Jeg tog telebus 275 fra Lejre St. til Herthadalen og på tilbagevejen 214 fra Skov Hastrup til Kirke Hvalsø.


Det første stykke gik mellem en flot gammel bøgeskov og en golfbane. Derefter går man langs noget af Ledreborg Parks mere vilde og skovagtige del. Så kommer man ned til den gamle Dellinge Mølle. Herfra er der to forskellige forløb til Kisserup, men i alle tilfælde krydser man jernbanen. Så er der et stykke gennem Oren skov, hvor man bl.a. passerer Syvhøje og endelig kommer man til den lille landsby Skov Hastrup.



Vandreturtur af Skjoldungestien #3

Torsdag i efterårsferien 2015 gik jeg det tredje stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter, der forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø. Dette landskab er også kendt som "Godslandskabet ved Roskilde" men indeholder også en hel del fra Vikingetid, Jernalder og Bronzealder.

Jeg tog linje 230R fra Roskilde St. og linje 233 retur fra herthadalen.


Det første stykke går forbi Kornerup sø. Så kommer man ned til Gl. Lejre forbi kæmpehøje og en af Danmarks største stensætninger. Der er Gl. Lejre museum som er udmærket, og på den anden side af hovedvejen kommer man forbi Lejrehallerne hvoraf den største var 60m lang og over 10m bred - måske var det her kong Skjold holdt hof. Sidste del af turen gik gennem Ledreborgskovene til Herthadalen hvor man finder "Sagnlandet Lejre" der tidligere hed "Arkæologisk Forsøgscenter Lejre".

fredag den 23. oktober 2015

Vandreturtur af Skjoldungestien #2

Onsdag i efterårsferien 2015 gik jeg det andet stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter i den nyligt (i 2012) etablerede "Nationalpark Roskilde-Lejre". Stierne forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø. Dette landskab er også kendt som "Godslandskabet ved Roskilde" men indeholder også en hel del fra Vikingetid, Jernalder og Bronzealder - måske de legendariske Skjoldunger virkelig holdt til her.

Jeg tog linje 207 fra Roskilde St. til Skt Hans, gik til Lindenborgvej og tog linje 230R retur til Roskilde St.


Det første stykke går syd om en af de flotte, gamle bygninger på Skt. Hans. Herefter over nogle enge og langs med en å indtil man når Rørmosen. Rørmosen er vanskelig passabel, og herefter går man i udkanten af en golfbane indtil Svogerslev. Her ligger bronzealderhøjen Dømmeshøj med flot udsigt mod Roskilde. Det sidste stykke går langs den flotte Svogerslev sø.


Vandreturtur af Skjoldungestien #1

Tirsdag i efterårsferien 2015 gik jeg det første stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter i den nyligt (i 2012) etablerede "Nationalpark Roskilde-Lejre". Se http://www.skjoldungelandet.dk/. Stierne forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø. Dette landskab er også kendt som "Godslandskabet ved Roskilde" men indeholder også en hel del fra Vikingetid, Jernalder og Bronzealder - måske de legendariske Skjoldunger virkelig holdt til her.

I Roskilde by er der to alternative ruter, en gammel rute langs vandet og en nyere rute - jeg fuldte den gamle rute til Skt. Hans Hospital og den nye retur.

Både den gamle og nye rute starter på torvet ved Domkirken. Her går den gamle rute øst om Domkirken, mens den nye går vest om.


Den gamle rute går forbi Roskilde Museum, øst om Domkirken og ned gennem byparken forbi det udmærkede Pipers Hus, der serverer både god mad og god kage. Derefter forbi Vikingeskibsmuseet, havnen og langs med kysten til Skt. Hans.

Den nye rute går vest om Domkirken forbi Skt. Jørgensbjerg kirke og over nogle enge til Skt. Hans.

mandag den 12. oktober 2015

Allindelille Fredskov

En kort vandretur i Allindelille Fredskov:

søndag den 11. oktober 2015

Vandretur rundt om Klöva Hallar

Efter at have gået en del ture igennem og rundt om Skäralid, blev det i år den anden store sprækkedal Klöva Hallar, som er knap så tilgængelig og noget mere krævende. Det blev både til videoer og en masse billeder.



Billeder (og videoerne) kan ses på: https://picasaweb.google.com/103389397854794405644/KlovaHallarSoderasenOctober2015

lørdag den 10. oktober 2015

Gåtur i Gribskov

Startede efterårsferien med en dejlig lang gåtur i Gribskov rundt om Gribsø. VAr også en tur forbi "Mor Gribs Hule", den genskabte højmose Toggerup og Sandskredssøen. Der var også nogle flotte svampe undervejs og et par legesyge egern.

søndag den 27. september 2015

Tur med Baddfarten på årets (2015) sidste sejldag, 27./9-2015

Tur med Baddfarten på årets (2015) sidste sejldag, søndag 27. September 2015. Bagsværd sø, Mølleåen og Furesøen. Fra "Bagsværdvej" til "Holte Station", 4 forskellige både. Skift på Nybro Kro, Frederiksdal og Furesøbad. Over 2 timers sejllads kogt ned til 35 minutter.

fredag den 10. juli 2015

Søndermarken

Fra Søndermarken, hvor de i 2013 har genskabt dele af det gamle kanalsystem kaldet "Sibirien" - desuden er der, som mange nok ved, mulighed for at kig ind til dyrene i Zoo. Men specielt det nye "Sibirien" var meget flot og de har bl.a. plantet en gruppe sumpcypres (tror jeg, kunne også være vandgran). Desuden er den nye "Kildegrotte" ganske flot.




















10 - Kinesisk pavillon
11 - Kildegrotten
12 - Sibirien (billede 1)
13 - Eremithytten
15 - Kig ind til dyrene i Zoo (billede 2)





onsdag den 1. juli 2015

Innis & Gunn Toasted Oak IPA


Så fik jeg fat på den fra Systembolaget i Malmö :-)

Må sige jeg var super spændt - en blanding af to yndlinge, IPA og ege-ale, det kunne kun være godt - eller kunne det?

Well, den er rigtig, rigtig god og meget interessant, meget forfriskende men er egentlig hverken en IPA eller en ege-ale.

Den kraftige humlesmag man kender fra IPA skinner kun svagt igennem, mens også egesmagen er meget tilbagetrukket - som om de 2 ting holder hinanden i skak, eller måske i balance.

Men det er en lækker forfriskende øl og uden den let overdrevne sødme som findes i mange andre af Innis & Gunn's øl. Giver den 8 ud af 10.

lørdag den 4. april 2015

Egebæk kilde

Egebæk kilde er en genskabt bassinkilde der tidligere har været dambrug. Nedenfor bassinkilden er der en kildeeng hvor der udsiver endnu mere vand. Bassinkilden findes på koordinaterne 56°50.365N, 9°48.898'Ø.

Sådan ser bassinkilden ud fra lidt forskellige vinkler:


Og kildevækken der løber ned mod kildeengen og videre ud i Lindenborg Å.

Gravlev kilde

Gravlev kilde er en stor bassinkilde nedenfor Gravlev kirke. Den findes på koordinaterne 56°50.746N, 9°49.020'Ø.

Sådan ser kilden ud oppe fra skrænten:


Og nede fra kanten af kilden:



Og kildebækken der løber ned mod Gravlev sø:

fredag den 3. april 2015

Teglgårdsmøllen kilde

Teglgårdsmøllen kilde er ikke offentligt tilgængelig så jeg har kun billeder af den taget på afstand oppe fra Bjergeskoven. Kilden ligger ikke så langt fra Bjergeskovstårnet, og det er også her i nærheden man finder Danmarks største orkide, Frueskoen, der gerne blomstrer omkring grundlovsdag.

Det er en bassinkilde som tilmed er inddæmmet så den kunne fungere som mølledam.





Bækken der leder vand væk fra kilden kan man bedre komme til. Her kigges op mod kilden og den gamle mølles lade:

Og her ser man nedstrøms væk fra kilden:



I nærheden fandt jeg dog en sivekilde/sumpkilde som løber ud i samme bæk som Teglgårdsmølle kilden. Den lille sumpkilde kan findes på koordinaterne 56°51.398N, 9°51.690'Ø. Her er nogle billeder fra sumpkilden: