fredag den 23. oktober 2015

Vandreturtur af Skjoldungestien #1

Tirsdag i efterårsferien 2015 gik jeg det første stykke af "Skjoldungestien" i Roskilde. Skjoldungestierne er et system af regionale vandreruter i den nyligt (i 2012) etablerede "Nationalpark Roskilde-Lejre". Se http://www.skjoldungelandet.dk/. Stierne forbinder og går igennem det historiske landskab mellem Roskilde, Lejre og Kirke Hvalsø. Dette landskab er også kendt som "Godslandskabet ved Roskilde" men indeholder også en hel del fra Vikingetid, Jernalder og Bronzealder - måske de legendariske Skjoldunger virkelig holdt til her.

I Roskilde by er der to alternative ruter, en gammel rute langs vandet og en nyere rute - jeg fuldte den gamle rute til Skt. Hans Hospital og den nye retur.

Både den gamle og nye rute starter på torvet ved Domkirken. Her går den gamle rute øst om Domkirken, mens den nye går vest om.


Den gamle rute går forbi Roskilde Museum, øst om Domkirken og ned gennem byparken forbi det udmærkede Pipers Hus, der serverer både god mad og god kage. Derefter forbi Vikingeskibsmuseet, havnen og langs med kysten til Skt. Hans.

Den nye rute går vest om Domkirken forbi Skt. Jørgensbjerg kirke og over nogle enge til Skt. Hans.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar