mandag den 27. august 2012

Skovtur i Kongelunden

En relativt nem tur i fladet terræn af gode stier, ca. 4 km


1) Parkeringspladsen hvor turen starter og slutter
2) Her lå engang en restaurant "med dansant" - den gamle sang "I Kongelunden skal brylluppet stå" fererer til dette sted.
3) En lidt pudsig bevoksning med mange store lærketræer der giver området en lidt fortidsagtig stemning
4) Nyd den smukke udsigt ud over hestefælleden
5) Her starter det nye store dige. Går man over kommer man til "hejresøen"
6) Nåleskov på fattig, sandet jord - masser af sjove mosser og laver i skovbunden som man kender det fra svenske og norske nåleskove




søndag den 26. august 2012

Skovtur i Lille Hareskov

En god lille gåtur på ca. 2 km i Lille Hareskov.
































1) Er turens start, en lille parkeringsplads på koordinaterne 55°46'3.14"N, 12°22'59.93"Ø
2) En skovmose der tidligere var drænet, men nu er dræningen ophørt og den smukke skovsø genopstået. De træer der er døde af at få rødderne oversvømmet står stadigt tilbage og giver stedet en helt speciel stemning.
3) Her ligger restaurant-bryggeriet Skovlyst http://www.bryggeriskovlyst.dk/ der laver øl baseret på skovens råvarer
4) Den gamle Gisselfeld bro fra ca. 1770 over Værebro Å
5) Den smukke Gisselfeld-eng - en ubevokset og til dels sumpet engstrækning langs med Værebro Å
6) Harrevad bro, en anden gamle bro over Værebro Å

Skovtur i Jonstrup Vang

En god lille gåtur på ca. 2 km i Jonstrup Vang. Terrænet er jævnt og på det meste af turen på gode stier - turen er dog ikke helt egnet til f.eks. rullestol el. barnevogn.



























1) Er turens start og slut, en lille parkeringsplads på koordinaterne 55°45'34.6"N, 12°22'20.0" Ø
2) Store sejben mose er idag en flot skovsø. I sensommeren er her mange guldsmede.

3) En lille sø hvor man i det sene forår og tidlig sommer kan se masser af vandplanter med flotte gule blomster. Det er Danmarks 3. insektædende plante, blærerod, der fanger insekter under vandet ved hjælp af nogle små blærer. (Se http://en.wikipedia.org/wiki/Utricularia_vulgaris)

4) Ved den lille skovsø med det romantiske navn "Afrodites øje" er der en flot bestand af Kæmpe-Thuja (Thuja plicata, eng: Red Cedar). Af Thujaer at være, er de meget store efter danske forhold og i den lille lund kan man få en svag forsmag på hvordan det er at stå i de Nordvestamerikanske Redwood-skove.
Her skal man iøvrigt ikke følge stien, men gå østpå mens man bliver under de store Thujaer. Jorden er dog ret jævn og uden underskov, så det går nemt nok (men ikke hvis man er på hjul)

5) Det gamle savværk. I December kan man købe juletræer her.

lørdag den 25. august 2012

Springkilden, Lille Blåkilde og Ravnkilde

I sommerferien 2012 var jeg forbi Rold Skov og fik set et par af de kilder jeg ikke har set før.

Springkilden
Springkilden er ikke særlig kendt og ligger da også ret godt gemt af vejen - men skæg er den, som man kan se så springer vandet virkelig ved egen kraft.

Der er sat et rør i for at den ikke skal sande til, men der er skam ikke nogen pumpe.

Den ligger i Rold Vesterskov, dvs. vest for vej 180 og helt nede i bunden af dalen.

Koordinater: 56°49.947' N, 9°47.847' Ø.

















Lille blåkilde
Lille blåkilde er en traditionel "strømkilde" og skæg fordi man kan se vandet strømme direkte ud af kalken.

Den ligger i udkanten af Bjergeskov ned til Lindenborg Ådal og besøges nemmest ved at køre af skovvejen "Rebild Kirkevej".

Koordinater: 56°50.977' N, 9°50.639' Ø.










Ravnkilde
Ravnkilde er måske den nemmest tilgængelige da man bare skal parkere nedenfor Rebildbakker og gå ca. 400m af flad vej.


Koordinater: 56°50'17.50" N, 9°49'39.40" Ø.

torsdag den 23. august 2012

4 slags abetræer

4 forskellige arter fra Abetræ-familien har jeg samlet mig nu :-)

Abetræ
Mit første var det almindelige abetræ, eller "abernes skræk", Araucaria araucana som man kan have i haven hele året. Købt som ganske lille i 2004.

I forgrunden kan man se antarktisk sydbøg (Nothofagus antarctica) som vokser sammen med abetræet i bjergene i Chile. Her er det dog dværgsorten "Ben More" som jeg har købt hos http://www.de-gamle-sorter.dk/.

Se mere om Abetræet her: http://da.wikipedia.org/wiki/Abetræ

Stuegran
Mit andet indkøb var også en ganske almindelig art, Stuegran, Araucaria heterophylla. På engelsk hedder den "Norfolk pine" fordi den kommer fra den lille ø "Norfolk island".

Den vokser en del hurtigere end A. araucana.

Se mere om Stuegran her: http://da.wikipedia.org/wiki/Stuegran
Wollemi pine
Nr. 3, den berømte Wollemia nobilis, var en stor oplevelse at anskaffe. Jeg købte den i 2007 på en planteskole i Rostock, fordi det dengang endnu ikke var klart hvornår det ville komme til Danmark. (Det gjorde de så i 2008).

Træet blev først opdaget i Australien i 1994.

Jeg har den ude om sommeren, men må have den stående frostfrit om vinteren. Den tåler godt nok ned til under -10 grader, men den bliver ikke køn af det.

Se mere om Wollemia her: http://da.wikipedia.org/wiki/Wollemia_nobilis

Hoop pine
Den sidste i familien er anskaffet i 2012. Det er en ren indendørs plante fra Australiens vestkyst. Arraucaria cunninghamii, som jeg aldrig før har set til salg i Danmark.

Den blev solgt som "Bonsai" men jeg har nu tænkt mig den skal have lov at vokse - den virker egentlig heller ikke rigtig bonsaiegnet.

Se mere om den her: http://en.wikipedia.org/wiki/Araucaria_cunninghamii