De fleste bygninger er opført 1850-1920 i en periode hvor man gik fra traditionelle vandmøller som drifkraft i en vordende industri, til turbinemøller i en fuldt udviklet industrikultur. Vandturbiner var et attraktivt alternativ til dampmaskiner, da de ikke krævede brændsel og der ikke var risiko for brand eller eksplosion.
Industrien i området med papirsproduktion og klædemøller startede i 1600 baseret på traditionelle vandmøller. I løbet af 1700 tallet indførtes stadigt bedre vandmøller og i nogen grad dampmaskiner.
I første halvdel af 1800 tallet blev dampmaskinen dominerende, men med indførelsen af moderne vandturbiner skete en kraftig udvikling til moderne storindustri. Området var på højdepunktet fra 1880 til 1920, hvorefter det begyndte at gå tilbage. Produktionsformen var ikke mere tidssvarende eftersom produktion i stadigt højere grad blev baseret på dieselmotorer og kraftoverførslen i stadigt højere grad var elektrisk.
Produktionen blev dog holdt igang indtil ca. 1950 hvorefter industrierne lukkede en efter en og området forfaldt. Den sidste papirsmaskine stoppede først i 1986.
For at kunne bruge vandmøller og senere vandturbiner fornuftigt måtte man dog "tæmme" Motala-strømmens kraft, da den specielt i foråret har en meget kraftig vandføring. Man var desuden nødt til at kunne håndtere en hvis sejlads. Der er derfor et kompliceret system af vandfald, stemmeværk og ramper i hele området og flere steder kan man se de tunneller under bygningerne hvor turbinerne har siddet.
Se kort og beskrivelse på Industrilandskapet.pdf
Området ved Laxholmsbron - nordsiden
Det grå tårn er en industrielevator.
Området ved Laxholmsbron - sydsiden
Det lange vandfald
I begge ender er der ramper som både kan trækkes op af, eller hvor stemmeværk kan åbnes for at tillade en kraftigere strøm.
I den anden ende af vandfaldet
Her er også en kran og flere stemmeværk.
Holmentorget og Holmentårnet
Louis De Geer konsert & kongress
Det andet vandfald
Ingen kommentarer:
Send en kommentar