Stort og småt fra Vidjeslyngsdalen: Skäralid, Söderåsen

Første gang jeg vandrede i Skäralid tænkte jeg, at det var da ærgeligt dalen sluttede hvor den gør, og at man ikke kunne fortsætte vandringen hele vejen langs med Skäråens fortsættelse - Kvärkabäcken. Det skulle være løgn tænkte jeg og har derfor 3 gange forsøgt at forlænge vandringen ud over de officielle stier hele vejen op til broen over Kvärkabäcken, hvorfra en sti fører op til Kongaö. Dette er den første officielle krydsning over Kvärkabäcken efter passagen ved Lierne.

Turen af plankestierne i Skäralid kan ses på de små film #1 til #27 hvor man starter ved Naturum ved parkeringspladsen.

Første forsøg

Første gang gik jeg ned til broen og derfra på nedstrøms højre side af åen, men det gik ikke ret langt. Mose, krat og væltede træer stoppede mig efter bare 300 meter. Derefter måtte jeg klatre de næsten 35m op ad skrænten og ind til vejen ca. ved Skogvångshus.

Andet forsøg

Anden gang gik den den anden vej og jeg tænkte at denne gang måtte det være den anden side jeg skulle forsøge - og det blev også fra den anden ende, dvs. jeg startede på opstrøms højre side. For enden af Skäralid er der to åer der løber sammen, Dejebäcken og Kvärkabäcken. Men herfra er der ikke flere at de rare plankebelagte stier ("spang") - i stedet går man ca. 500 meter af en ubehageligt knoldet, stenet sti indtil man kommer til det sted hvor ruten officielt krydser Kvärkabäcken af en lille bro hvorfra stien går op at skrænten til Lierne og Liagården. Dette stykke kan ses på film #28 til #31.

Men herfra er der også sti videre på begge sider af Kvärkabäcken. Opstrøms på venstre side en alm. sti i skovbunden, opstrøms på højre side fortsætter den stenede sti. Men da denne virkede som en fortsættelse af den officielle sti prøvede jeg den. En del af dette forsøg ses på #32 til #33. Efter ca. 700 meter gav jeg dog op igen, omend mest pga. manglende tid. Det var dog også meget sumpet og sine steder vanskeligt passabelt - men havde jeg haft tid nok var det nok gået. Igen måtte jeg op ad skrænten, denne gang ca. ved Ôvra Gilalstig. Men på vej hjem tog jeg stien på den anden side og den virkede ganske god...

Tredje forsøg

Tredje gang sørgede jeg for at have tid nok! Og jeg kørte af Serpentinvägen næsten helt til Lierne så jeg kunne gå direkte ned til det svære område. Jeg gik ned ved Lierne og gik så af skovbunds-stien opstrøms på venstre side. Det stykke har jeg ikke fået filmet, men efter at stien var slut er der nogen film #34 og #35. Derefter fortsatte jeg skiftevis på venstre og højre side hvilket er dækket på film #36 til #42. Herefter kom der et område der var for vanskeligt til at jeg kunne filme imens. Dog er det aller sidste stykke dækket på #43 og #44. Hele ruten uden officiel sti er ca. 2 km og det tog ca. 2 timer at tilbagelægge. Det var skægt, men egentlig mere hårdt end kønt og ikke noget jeg har tænkt mig at gentage, for der er så mange andre flotte og let-tilgængelige steder på Söderåsen.