Hoppe.Beer "Whiskey Tango Foxtrot"

August-November 2015 åbnede det lille ny bryggeri http://www.hoppe.beer/ i Solrød landsby, som laver nogle meget spændende øl, og det er bl.a. fadene der gør det spændende set med mine øje.

Om "Whiskey Tango Foxtrot" som jeg har smagt flere gange står der på hjemmesiden:

Gæret på bourbon whiskeygær og lagret i 4 måneder på egetræsfad. Det er recepten til en fantastisk smagende øl hvor røgmalt, bourbongær og egetræ går op i en højere enhedd.

Chefbrygger Frederik skriver også:
'Whiskey Tango Foxtrot' og 'one-off' øllen 'Woody Delight' er begge lagrede på egetræsfade. Fadene er lavet af fransk eg, de er brugte og har tidligere indeholdt rødvin.

Ud over at fungere som opbevaring af øllet, så afgiver fadet noter af det rødvin som de før har indeholdt, samt tanniner og vanilje. Ud over de smagsnuancer som tilføres øllet direkte fra træet, så betyder den langsomme iltning igennem det porøse eg, at øllet kan påtage en subtil vinøsitet som minder lidt om sherry.

Og "Whiskey Tango Foxtrot" er en rigtig god øl, med flere forskellige kvaliteter. Den kan bl.a. det at den er ganske god til kraftige franske oste, som ellers er noget jeg kun har mødt hos Westmalle og enkelt andre trappist-øl. På den måde kan den udfylde samme rolle som rødvin, uden i øvrigt at smage som rødvin - det er netopp en vinøs øl uden at være en "barley wine" (da den holder over 7% skal man dog alligevel ikke køre bil bagefter...).

Den balancerer også røgmalten meget fint. Jeg er ellers ikke meget for "rauchbier", men det er det nu heller ikke. Tværtimod får man den fine balance fra egetræet, som jeg også hos andre ales har fundet spiller rigtigt godt op mod "røgen".

Det eneste jeg egentlig kan sætte en finger på er at bourbon smagen nok havde været bedre hvis den kom fra egefade der havde været brugt til bourbon (hvis det overhovedet findes), eller også skulle brugen af bourbongær have været lidt mere dæmpet.

Jeg giver den 8 ud af 10, men overvejer da et ekstra point for navnet hvor "læseren" forsøges ledt på afveje med et billede af et dansende par, for ikke at afsløre den egentlige betydning af de tre bogstaver i det fonetiske alfabet...

Gudernes stræde, 4. etape, August 2016

Fra Gadstrup til hovedvej 14. Parkerede ved Gadstrup, gik ruten, tog bus 240 til Roskilde og derefter lokalbanen til Gadstrup.

En ganske køn og lang etape hvor jeg bl.a. passerede Valdemarsstenen i Ramsømagle og Syv Kirke hvor en del af kirkegården ligger på en kæmpehøj.

Gudernes stræde, 3. etape, August 2016

En af de lidt mere begivenhedsløse etaper. Parkerede i Snoldelev-Hastrup, gik til Gadstrup og tog linje 212 tilbage. Pænt rullende landskab og Snoldelev Kirke var også ganske interessant.

Gudernes stræde, 2. etape, November 2015

Parkerede ved Søndergård og gik sydpå langs den nye bane til hvor motorvejen går over Karlstrup Møllebæk. Herfra en kort men flot tur til Korporalskroen hvor ruten krydser Tåstrupvej. Videre til Karlstrup, en lille men hyggelig landsby helt uden busforbindelser. Videre af en lidt kedelig vej til den lidt kedeligere landsby Snoldelev-Hastrup. Herfra med bus 212 til Gadstrup St., lokalbanen til Køge, S-tog til Solrød St. og bus 224 tilbage til bilen.

Gudernes stræde, 1. etape, November 2015

Idéen bag Gudernes Stræde stammer fra et essay af Martin A. Hansen skrevet i 1954 og genudgivet af Lejre Fredningsforening i 2003. Forfatteren tog sit udgangspunkt i arkæologiske fund omkring Lejre samt sagn og fortællinger. Der til føjede han et omfattende studium af landskabets naturlige form, gravhøjenes placering og gamle stednavne og deres betydning. Deraf sluttede han, at Lejre var kongernes by i bronze- og jernalderen. For at kongen kunne beherske et større område og værne sig mod fjender, og for at sikre forsyning af bl.a. bronze, var det nødvendigt med veje til de nærmeste kyster med gode landingsmuligheder. Det blev Karlslunde Strand mod øst og Vellerup Vig mod Isefjord.

Lejre var vadestedet over moseområder og Lejre Å. Fra Lejre fulgte oldtidsvejen Langvad Å mod øst til Snoldelev for derefter at gå nord for Møllebækken og Karlslunde Mose til den høje kyst syd for Mosede Fort. Overalt følges strædet af gravhøje som ligger i rækker eller klaser.

Gudernes vej er nu genskabt af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve i samarbejde med Lejre Historiske Forening, Egnshistorisk Forening for Hvalsø og Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.

1. etape starter på Mosede Fort som er et gammelt fort fra perioden omkring 1. verdenskrig, bygget 1903 og nedlagt igen i 1932. Herfra går man ned af Karlslunde Strand indtil man kan gå ind i landet af Oldermandsvej. Ruten går nu gennem nogle pæne villakvarterer, over Gl. Køge Landevej til den lille sø Svanedammen som ligger lige op til Køge-bugt S-banen. Videre gennem villakvarterer til Brødmosen, gennem endnu et villakvarterer og videre ud i Karlslunde Mose, hvor der i jægerstenalderen lå en boplads på et lille næs. Dagens tur sluttede hvor motorvejen går over Karlstrup Møllebæk - her var ruten desværre spærret grundet de store vejarbejder. Retur til Mosede Fort med bus 224 mod Hundige St.

Stenalderfestival Sagnlandet Lejre

Stort set hvert år i Juli måned afholder Sagnlandet Lejre (det tidligere Lejre Arkæologiske Forsøgscenter) en Stenalderfestival som er en af de få steder i Danmark man kan få et indblik i alle jægerstenalderens forskellige kulturer.

Hvis du er på Facebook kan du se lidt om arrangementet i 2016 her: https://www.facebook.com/events/1206953989315114/

Der er befolkede bopladser fra følgende perioder

• Senistiden - ca.14.000-9.000 f.Kr. - en periode med rensdyrjægere som man ellers ikke ser eller hører meget til på danske muséer, omend den lige nu er dækket af istids-udstillingen i Ålborg Zoo hvor der også er "rigtigt, levende rensdyrjægere"
• Maglemosetiden - 9.000-6.500 f.Kr. - kun "live" i Lejre
• Kongemosetiden - 6.500-5.500 f.Kr. - kun "live" i Lejre
• Ertebølletiden - 5.500-4.000 f.Kr. - foregår på bopladsen "Athra" som er befolket i længere perioder end de 3 andre, og som i øvrigt også er vel dækket på Stenaldercenteret i Ertebølle og på Gl. Holtegaards udstilling om Vedbækfundene

Istidsdyr i Ålborg Zoo

I foråret og sommeren 2016 har Aalborg Zoo en flot udstilling af istidsdyr og istidens rensdyrjægere. Jeg var forbi og tog et kig

Mamutten er måske det mest ikoniske af alle istidsdyr, og det var også i Danmark, hvoraf man har flere fund fra sidste istid.		Et næsten lige så kendt og i hvert fald lige såvelegnet til istidens kulde var det uldhårede næsehorn.
Kæmpehjorten kom til da det var blevet lidt varmere og mammut og næsehorn var på retur.		Hulebjørnen, der hovedsageligt levede af planter, krævede også et lidt lunere klima - der dog stadig var koldt.
Uroksen kom sammen med skoven, og var det detblandt de nu uddøde dyr der overlevede længst,		Skovelefanten krævede også et lidt lunere klima, ca. som vi har nu, men fandtes kun i Danmark i tidligere mellemistider. Efter sidste istid indvandrede den aldrig igen, og var måske allerede uddød i hele Europa.

Det blev også til en lille film: