Viser opslag med etiketten Gudernes stræde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gudernes stræde. Vis alle opslag

lørdag den 27. oktober 2018

Gudernes stræde, 13.+ 14. etape, Oktober 2016

Sidste del af turen blev taget i 2. etaper. Først en kort etape fra Kyndeløse Sydmark til Kyndløse. Her stod bilen i Kyndeløse Sydmark og jeg tog bus tilbage.

Dernæst den afslutende 14. etape fra Kyndeløse til Vejlemølle Å. Her stod bilen i Nørre Hyllinge hvorfra jeg tog bus til Kyndeløse, og så gik jeg derfra til Vejlemølle Å og tilbage til Nørre Hyllinge.


Gudernes stræde, 12. etape, 28. September 2016

Fra Ejby til Kyndlæse Sydmark og retur med bus 219. Bilen stod i Ejby.

Passerer bl.a. den smukke Ejby Ådal - se billeder og film.






Gudernes stræde, 11. etape, 21. September 2016

Det blev en lang men også fin tur. Oprindelig havde jeg planlagt at gå fra Kirke Sonnerup til Ryegård, men det ente med jeg gik helt til Ejby. Jeg havde planlagt at tage bus 218 fra Ryegård, men det blev så 219 fra Ejby tilbage til Kirke Sonnerup hvor bilen stod.

På vejen kom jeg forbi en af de få højmoser på Sjælland, Kirkemosen i Ryegård Dyrehave.


Det blev også til en lille film fra Kirkemosen:



Gudernes stræde, 7. - 10. etape, September 2016

Denne del af ruten blev gået i 3. etaper pga. dårlig offentlig trafik.
1) Kirke Såby til Vester Såby og retur. Bilen stod i Kirke Såby og så ellers frem og tilbage.
2) Vester Såby til Tadre Mølle (rød pil) og retur. Bilen stod i Vester Såby og så ellers frem og tilbage.
3) Vennelyst til Dyvelslyst og retur. Bilen stod i skoven ved Vennelyst og så ellers frem og tilbage.
4) Dyvelslyst til Kirke Sonnerup og retur. Bilen sod ved Dyvelslyst og så ellers frem og tilbage.





Gudernes stræde, 6. etape, September 2016

Fra Sagnlandet Lejre til Kirke Såby var en lang og derfor lidt tricky strækning - ikke meget offentlig trafik undervejs på ruten. Jeg tog bilen til Kirke Såby og smed cyklen af på Abbetvedvej ved Gevninge Overdrev.  Fra Kirke Såby bus 236 til Hvalsø, tog til Lejre og så bus 233 til Sagnlandet.

Sjovt i øvrigt at den første del af turen både kan gøres inden i Sagnlandet eller udenfor langs med Sagnlandet. Der er nemlig åbent for at komme ud oppe ved Krikkebjerghusene.



Gudernes stræde, 5. etape, August 2016

Denne gang fulgte jeg ikke helt ruten. Fra Hovedvej 14 til Lejre syntes jeg ikke nogen af de foreslåede ruter så spændende ud, så i stedet fulgte jeg Skjoldungeruten på det stykke. Tog bus 240 fra Roskilde, stod af ved stop "Lavringemose" og gik så langs med Lavringe Å til Lejre.

Her kom jeg så igen ind på "Gudernes Stræde" og fulgte den et stykke hvor den er sammenfaldende med Skjoldungestien. Op til Gamle Lejre, forbi Lejrehallen og Mysselhøj til Sagnlandet Lejre. Herfra bus 233 tilbage til Lejre og tog til Roskilde.
'

mandag den 10. oktober 2016

Gudernes stræde, 4. etape, August 2016

Fra Gadstrup til hovedvej 14. Parkerede ved Gadstrup, gik ruten, tog bus 240 til Roskilde og derefter lokalbanen til Gadstrup.

En ganske køn og lang etape hvor jeg bl.a. passerede Valdemarsstenen i Ramsømagle og Syv Kirke hvor en del af kirkegården ligger på en kæmpehøj.



mandag den 3. oktober 2016

Gudernes stræde, 3. etape, August 2016

En af de lidt mere begivenhedsløse etaper. Parkerede i Snoldelev-Hastrup, gik til Gadstrup og tog linje 212 tilbage. Pænt rullende landskab og Snoldelev Kirke var også ganske interessant.





torsdag den 29. september 2016

Gudernes stræde, 2. etape, November 2015

Parkerede ved Søndergård og gik sydpå langs den nye bane til hvor motorvejen går over Karlstrup Møllebæk. Herfra en kort men flot tur til Korporalskroen hvor ruten krydser Tåstrupvej. Videre til Karlstrup, en lille men hyggelig landsby helt uden busforbindelser. Videre af en lidt kedelig vej til den lidt kedeligere landsby Snoldelev-Hastrup. Herfra med bus 212 til Gadstrup St., lokalbanen til Køge, S-tog til Solrød St. og bus 224 tilbage til bilen.




onsdag den 28. september 2016

Gudernes stræde, 1. etape, November 2015

Idéen bag Gudernes Stræde stammer fra et essay af Martin A. Hansen skrevet i 1954 og genudgivet af Lejre Fredningsforening i 2003. Forfatteren tog sit udgangspunkt i arkæologiske fund omkring Lejre samt sagn og fortællinger. Der til føjede han et omfattende studium af landskabets naturlige form, gravhøjenes placering og gamle stednavne og deres betydning. Deraf sluttede han, at Lejre var kongernes by i bronze- og jernalderen. For at kongen kunne beherske et større område og værne sig mod fjender, og for at sikre forsyning af bl.a. bronze, var det nødvendigt med veje til de nærmeste kyster med gode landingsmuligheder. Det blev Karlslunde Strand mod øst og Vellerup Vig mod Isefjord.

Lejre var vadestedet over moseområder og Lejre Å. Fra Lejre fulgte oldtidsvejen Langvad Å mod øst til Snoldelev for derefter at gå nord for Møllebækken og Karlslunde Mose til den høje kyst syd for Mosede Fort. Overalt følges strædet af gravhøje som ligger i rækker eller klaser.

Gudernes vej er nu genskabt af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve i samarbejde med Lejre Historiske Forening, Egnshistorisk Forening for Hvalsø og Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.

1. etape starter på Mosede Fort som er et gammelt fort fra perioden omkring 1. verdenskrig, bygget 1903 og nedlagt igen i 1932. Herfra går man ned af Karlslunde Strand indtil man kan gå ind i landet af Oldermandsvej. Ruten går nu gennem nogle pæne villakvarterer, over Gl. Køge Landevej til den lille sø Svanedammen som ligger lige op til Køge-bugt S-banen. Videre gennem villakvarterer til Brødmosen, gennem endnu et villakvarterer og videre ud i Karlslunde Mose, hvor der i jægerstenalderen lå en boplads på et lille næs. Dagens tur sluttede hvor motorvejen går over Karlstrup Møllebæk - her var ruten desværre spærret grundet de store vejarbejder. Retur til Mosede Fort med bus 224 mod Hundige St.