Lejre var vadestedet over moseområder og Lejre Å. Fra Lejre fulgte oldtidsvejen Langvad Å mod øst til Snoldelev for derefter at gå nord for Møllebækken og Karlslunde Mose til den høje kyst syd for Mosede Fort. Overalt følges strædet af gravhøje som ligger i rækker eller klaser.
Gudernes vej er nu genskabt af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve i samarbejde med Lejre Historiske Forening, Egnshistorisk Forening for Hvalsø og Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.
1. etape starter på Mosede Fort som er et gammelt fort fra perioden omkring 1. verdenskrig, bygget 1903 og nedlagt igen i 1932. Herfra går man ned af Karlslunde Strand indtil man kan gå ind i landet af Oldermandsvej. Ruten går nu gennem nogle pæne villakvarterer, over Gl. Køge Landevej til den lille sø Svanedammen som ligger lige op til Køge-bugt S-banen. Videre gennem villakvarterer til Brødmosen, gennem endnu et villakvarterer og videre ud i Karlslunde Mose, hvor der i jægerstenalderen lå en boplads på et lille næs. Dagens tur sluttede hvor motorvejen går over Karlstrup Møllebæk - her var ruten desværre spærret grundet de store vejarbejder. Retur til Mosede Fort med bus 224 mod Hundige St.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar